I regnskabet er sammenhæng meget vigtigt. Der er forskellige momsfradrag alt afhængig af om den kaffe du har købt er til dig, en kunde eller til et kursus.
Samtidig vil den rigtige information hjælpe med at bogføre på de rigtige konti i din virksomheds kontoplan
Derfor kan du tilføje noter i Kontosnap, så du får kontekst med når du sidder med kvitteringen i hånden
Sådan tilføjer du en note i Kontosnap

Log ind på Kontosnap
For at bruge noter i Kontosnap skal du logge ind og ikke bare overføre til e-mail.
Det gør du ved at trykke på den blå knap i Kontosnap
Brug den email du tastede ind da du oprettede dig.



Tag et billede og tryk på “Note.”
Tag et billede af den kvittering eller bilag du vil overføre.
Når billedet er taget og overført vil du se “Note”-knappen dukke op som vist til venstre.
Tryk på knappen og et tekstfelt åbner sig.



Udfyld noten
Her kan du skrive den relevante note. Det kan f.eks. være om den kaffe du har købt er til en kunde eller til dig selv.
Spørg din bogholder eller regnskabsansvarlige om hvilke oplysninger der er relevante for dem at få med.



Her finder du den i Kontolink
Når du vælger bilaget i Kontolink vil noten automatisk overføres og dukke op som set til venstre.
Når den sendes til dit regnskabssystem vil noten være vedhæftet bilaget.