Er du bogholder eller revisor, kender du helt sikkert til de stressende perioder op til bl.a. momsfrister, hvor arbejdsbelastningen pludselig bliver høj, da der skal ordnes rigtig meget på relativt kort tid.
Og bedst som du er godt i gang med at bogføre for en kunde, opdager du, at der mangler 17 bilag, før du kan komme i mål.
For at komme videre, skal du notere dig, præcis hvilke 17 bilag der mangler, måske finde datoer og beløb, som kan gøre det nemmere for din kunde at finde de aktuelle bilag, så skal du rykke kunden på en mail eller over telefonen (det er sjældent en sjov oplevelse, hverken for dig eller for din kunde) og så vente på, at kunden vender tilbage med de manglende bilag. Og så kan du starte forfra med at afstemme banken med bilagene.
Suk. Det er en langsommelig proces. Men det behøver faktisk ikke at være sådan.
Se lister med manglende bilag og administrer dine kunder i Kontohub
I Kontolink har vi knækket koden! Kontolink arbejder nemlig i realtid med bankens data. Det betyder, at når der sker en transaktion i banken, finder Kontolink automatisk det bilag, der hører til. Så skal du bare godkende matchet, for at få det bogført i regnskabssystemet.
På den måde får du løbende afstemt med banken. Så er det slut med at vente til sidste øjeblik før deadline.
Er du revisor eller bogholder, kan du i Kontolink få adgang til det vi kalder Kontohub, der er et administrationsmodul. I Kontohub har du overblikket over alle dine kunder og kan løbende samarbejde med dem om bilagene.
Du kan fx altid se om dine kunder mangler nogle bilag i deres regnskab, så du ikke først finder ud af det, efter du er gået i gang med at arbejde på kunden.
Da Kontolink arbejder i realtid med bankens data, kan du også se, hvilke specifikke banktransaktioner, der mangler bilag til – og det samme overblik har dine kunder. Vil du rykke en kunde for manglende bilag, så kan du sende en besked til kunden direkte fra Kontohub, med et link til listen over de manglende bilag.
Du slipper derfor både for at lege Sherlock Holmes i netbanken og for at tjekke gamle vedhæftninger i indbakken. Du kan bare tjekke Kontohub. Det giver ro i maven hos både dig og dine kunder, da I altid kan følge med i om bilag og bank stemmer – og har overblikket over, hvilke bilag der mangler.
I vores support-sektion kan du få flere tips til, hvordan du arbejder i Kontohub som revisor/bogholder.