Hvad er Pre-accounting

Hvad er pre-accounting, og findes der er godt ord på dansk der dækker over det samme?

Det er alt det der skal være på plads inden det egentlige bogførings/regnskabs arbejde kan begynde. 

Indsamling af bilag, udlæg, godkendelse, kontoudtog fra banken, registrering af timer, kørsel m.m.

For mange er det at indsamle bilag og grundlag for bogføringen, mere omfattende end selve bogføring/regnskabs arbejdet.

business-19156_1920

Hvor ligger opgaven og ansvaret?

Det er normalt ikke en opgave der kræver særlige forudsætninger, og tit udskyder vi det eller glemmer det helt….indtil en eller anden rykker os. 

Ofte tabes opgaven mellem to stole, da ingen rigtigt har ansvaret, og det er sjældent en opgave der løses med fornøjelse. 

De fleste har mærket frustrationen over bilag der mangler, næsten uanset hvilken rolle vi har på vores arbejdsplads, og uanset hvor stor virksomheden er.

Hvordan løser vi pre-accounting opgaver?

Meget laves stadig manuelt, men I dag findes der flere værktøjer til automatisering af pre-accounting opgaver, samt digitalisering af bilag og bogføringsgrundlag.

Traditionelt bliver regnskabet ofte lavet manuelt med udgangspunkt i bilaget, og hvor banken senere bruges til afstemning.

I kontolink flipper vi processen rundt og bruger transaktionerne i banken til at danne bogførings grundlaget, samt til at indsamle de nødvendige bilag automatisk. På den måde sikre vi at regnskabet er hurtigere opdateret, mere korrekt og afstemt fra banken på forhånd.

Luk menu