Kontolink | Christianshavn | Fuldtid
Vil du være den, der giver vores kunder deres første ‘aha-oplevelse’ med Kontolink? Vi søger en servicemedarbejder, der med telefonen som værktøj og et smil i stemmen kan hjælpe vores nye brugere sikkert ind i en verden af automatiseret bogholderi 🤖.
Hos Kontolink gør vi regnskab sjovt ved at fjerne de kedelige processer. Vi leder efter en ny kollega, der har lyst til at blive en fast del af vores team og vokse sammen med os.
Rollen: Den gode guide og relationsbygger 👋
Som servicemedarbejder er du bindeleddet mellem en nyoprettet bruger og en succesfuld kunde. Din primære arbejdsdag foregår i telefonen, hvor du kontakter brugere for at skabe tryghed og hjælpe dem med opsætningen af Kontolink og give dem en god introduktion.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Proaktiv velkomst: Du rækker ud til nye brugere (primært via telefon) for at byde dem velkommen og hjælpe dem i gang.
- Hands-on assistance: Du hjælper kunden med at få Kontolink-appen på telefonen, tilkoble deres mail som bilagskilde og sikre, at alt spiller.
- Introduktion: Du giver en kort introduktion til de vigtigste funktioner, så kunden føler sig tryg ved systemet fra dag ét.
- Opfølgning: Du sikrer, at kunden er “ready to go”, inden du giver stafetten videre.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en service- og supportdrevet rolle. Du ringer til folk, der kender til os, og som har brug for din ekspertise til at komme i gang – du skal altså ikke ud og lave “kold kanvas” eller traditionelt salg.
Vi forestiller os, at du:
- Er vild med dialog: Du trives med at bruge telefonen som dit vigtigste værktøj og er god til at skabe en hurtig relation.
- Er pædagogisk og tålmodig: Du kan forklare tekniske processer (som opsætning af apps og mail) på en enkel måde, så alle kan være med.
- Har teknisk flair: Du er den, venner og familie går til, når den nyeste app skal downloades, eller teknikken derhjemme driller.
- Er selvkørende og struktureret: Du tager ansvar for din egen opgaveliste og følger op på kunderne, indtil de er i mål.
- Har det rette drive: Du har masser af gåpåmod, er samvittighedsfuld og holder humøret højt – også når der er mange bolde i luften 😁.
Hvad kan du forvente af os? 🚀
- En vigtig rolle i et Fintech og AI scale-up: Du får en direkte indflydelse på vores kunders succes og vores fremtidige vækst.
- Et stærkt socialt miljø: Vi bor i fantastiske lokaler på Christianshavn og vægter fællesskab, ansvar og en uformel omgangstone højt.
- Grundig oplæring: Vi sørger for, at du bliver ekspert i Kontolink, så du føler dig tryg i at guide vores kunder fra dag ét.
- Gode rammer: Fair løn, fleksibilitet og en hverdag præget af positiv energi og gode kollegaer.
Vil du med på holdet?
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Forventet opstart er omkring 1. august.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Steffen på sek@kontolink.com eller ring til os på 31 58 78 86.
Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig!