Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Hvad får du ud af at komme i medierne?

Et af vores mål med at komme ud i pressen var at tiltrække trafik til hjemmesiden og få engagement på de sociale medier.

Kort sagt: at skabe noget awareness. 

Vi formåede at ramme både ComputerWorld, Finanswatch og så en hel artikel i Børsen med vores nyeste historie.

Vores investeringshistorie blev udgivet i ITWatch og TechSavvy. 

Hvilken af de historier klarede sig så bedst ud fra vores succeskriterier – og hvorfor?

Vi vil være helt åbne og sårbare her og dele ud af vores erfaringer, sejre og nederlag. 

Så kan du blive klogere af vores dumme fejl 😅

De rå tal

Kig på grafen. Det er besøgende på vores hjemmeside fra omkring dagen, hvor vores AISP-nyhed kom ud.

Kan du gætte hvornår vi var i pressen?

Nej?

Det kan vi heller ikke ud fra grafen. Svaret er d. 4. Februar. 

Og det er fordi at vores udgivelse ikke drev meget mere trafik ind end vi normalt får

For at sammenligne får du en tilsvarende graf fra sidst vi var i pressen.

Kan du gætte hvornår vi var i pressen?

Da vi kom ud med investeringsnyheden oplevede vi faktisk et sted mellem 4-7 gange vores normale trafik for en given dag, plus en ekstra sjat mere over de næste følgende dage.

AISP-nyheden trak meget mindre ind.

Og det er på trods af at AISP kom ud i et mere læst medie end ITWatch, hvor vi kom ud med nyheden om vores investering.

Så hvad kan man lære af det?

Vi fik mindre trafik i seneste omgang end hvad vi definerede som succeskriterier.

Ikke et stort nok udsving til, at vi tabte kæben her på kontoret.

Havde du spurgt os dagen inden om vi ville i Børsen, hvis det krævede en uges arbejde, så havde vi nok sagt ja.

Vi er langt mere usikre i dag.

Så hvad gik galt?

Overvejelser om eksterne faktorer

Vi vil opdele vores evaluering og læring efter de faktorer vi har kontrol over, og dem vi ikke har. 

Hvor fed er historien egentlig?

En af grundene til, at vores AISP-nyhed ikke skabte lige så meget opmærksomhed som vores investeringsnyhed er, at den bare grundlæggende er lidt mindre spændende for udefrakommende.

Det er sværere at vinkle og forklare vigtigheden i en støvet licens i forhold til at få leveret en stor pose penge.

Billy løb med al opmærksomheden

Desværre løb vi rent timingmæssigt ind i den situation, at Billy blot et par dage inden annoncerede deres AISP-nyhed. 

Det var uhensigtsmæssigt fordi så forsvinder sensationsværdien. Det er ikke lige så fedt at være regnskabs-tech-firma nummer to som det er at være nummer et. 

Vi er mere kendte nu end dengang

Vi får mere daglig trafik nu end vi gjorde dengang.

Det betyder også at udsvinget vil virke mindre, da flere allerede kender til os og ikke behøver slå os op for at se, hvad vi render og laver.

Men selv i absolutte tal fik vi færre besøgende denne gang end sidst. 

Hvad gjorde vi internt forkert?

Var Børsen det rigtige medie?

I vores prioritering af medier lå Børsen højt. Det er et solidt og troværdigt medie, der skriver meget om fintech og iværksætteri.

Men vi endte ikke direkte i Børsen. Vi endte i Børsen Pro – et særligt nyhedssite og nyhedsbrev, som ikke ligger på forsiden af borsen.dk og som virker til at være bag en betalingsmur.

Artiklen kunne læses uden at betale, men det krævede et login man skulle lave. 

Med investeringsnyheden var vi i ITWatch, der også har betalingsmur men som dog er lidt mere tilgængelig.

Så svaret findes nok mere i næste to punkter.

Hvad skal man linke til?

I vores opslag på de sociale medier linkede vi til Børsen-artiklen. Vi vurderede, at det ville fange noget opmærksomhed. I kommentarfeltet linkede vi til vores egen pressemeddelelse på egen side. 

Men det betyder at vi peger folk over til Børsen, som ser en betalingsmur, lukker vinduet ned igen og måske ikke kigger videre. 

På trods af at LI-opslaget havde op imod 2000+ visninger, så fik vi meget få af dem ind på siden.

Ved investeringsnyheden linkede vi til vores egen side. 

For pænt og poleret

De sociale medier reagerer godt på fede visuelle elementer.

Så lad os sammenligne de to billedevalg.

Først AISP-nyheden:

Flotte fyre, ikke?

Men også lidt meget poleret og pressebillede-agtigt. Ikke noget der fanger opmærksomheden.

Til investeringsnyheden producerede vi det følgende:

Billedet selv blev taget i samme ombæring som det andet. Men her tilføjet lidt lækker grafik og en BREAKING-bjælke.

Det fanger bare meget mere opmærksomhed, selvom det måske virker som et billigt trick. 

Det opslag fik over dobbelt så mange visninger på LinkedIn.

Hvad kan du lære af vores fejl?

Grundlæggende må vi konkludere, at pressearbejdet har to ben før vi siger det er en succes.

Det er ikke nok bare at være i de rigtige medier. Det er dejligt og føles som et skulderklap, men det kan ikke stå alene hvis ikke det har en effekt.

Det skal også skabe gode resultater, såsom visninger. Ellers er det ikke nødvendigvis det værd.

Mål hvad pressearbejdet gør

Det er en moderne udfordring, at man nu kan måle, hvad effekten af eksempelvis en artikel i Børsen er.

I gamle dage måtte man bare håbe det gav noget positivt.

Nu kan vi helt nøgternt vurdere, om det er værd at sætte tid af til det fremadrettet. Det er det smarte ved alt det data der indsamles i en moderne, digital virksomhed 

Vurderer vi nøgternt, så har vores artikel i Børsen ikke kastet tilfredsstillende resultater af sig.

Tværtimod.

Pressearbejdet stopper ikke ved spaltepladsen

Ikke på grund af vores arbejde med pressen. Det var langt bedre end i sidste omgang. 

Vi trådte lidt i spinaten med vores egen promovering af nyheden. Det var en dyr lektion, der kostede os hundredvis af visninger og potentielle kunder/leads.

Men det er en fejl vi har lavet, så du ikke behøver.

Så hvad er det faktisk værd at komme i medierne?

Det kan være meget givtigt 🤑 Det er en god mulighed for at ramme mennesker, du ikke havde i dit publikum før.

Samtidig giver udgivelsen i pressen en vis autoritet til din historie, som ikke er der, når du deler noget på LinkedIn.

Men det kræver også en masse arbejde og en klar strategi bagved.

Du kan først kalde det en succes hvis det har en effekt for din virksomhed.

Når man er tech startup skal man konstant evaluere, hvad der har den største effekt. For der er ikke tid til at gennemføre alle tiltag.