Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Hvad er debet og kredit?

Debet og kredit er to af de mest brugte regnskabsudtryk. Det er samtidig også nogle af dem, der kan være sværest at forstå for dem af os, der ikke er bogholdere. 

Når du har læst denne artikel forstår du begreberne.

Hvad betyder debet og kredit?

Ordene knytter sig til det, man kalder det dobbelte bogholderi.

Det betyder at der skal være to posteringer for hver transaktion ind eller ud af din virksomhed. Den ene kaldes debet, den anden kaldes kredit.

Debet kommer fra latin (debere) og betyder “at skylde.” Det er derfor en debitor er en, der skylder dig penge.

Kredit kommer også fra latin (creditum) som betyder “at tiltro.” Altså at man har tiltro til, at nogen betaler tilbage. 

Denne guide vil fortælle dig hvad det vil sige, når en konto har en debet- eller kreditsaldo. Så gennemgår vi nogle af de mest gængse typer af konti en virksomhed har. 

Sidst vil vi gennemgå et par hverdagseksempler fra en virksomhed, for at se hvad der er debet og hvad der er kredit.

Debet/debit og kredit
Vær glad for det ikke er sådan her, man bogfører længere

Hvad er forskellen på debet og kredit?

Som huskeregel er debet den positive side i en balance, og kredit den negative. Men som sagt er det ikke bare et spørgsmål om plus eller minus. 

Det kommer helt an på situationen. Men de to følges altid ad i par.

For hver debetpostering skal der være en kreditpostering på samme størrelse et andet sted i regnskabet.

Det vil sige, at en postering godt kan have flere debitbeløb der balancerer med flere kreditbeløb, så længe de samlede beløb er ens.

Gøres det forkert, så opstår der rod og fejl i regnskabet. Og så begynder man at skulle frygte torskegildet.

Det kan både hedde debet og debit. “Debet” er det pæredanske udtryk, men som i alle andre dele af livet, så bliver engelsk mere populært. På engelsk er udtrykket “debit,” der bliver mere og mere udbredt.

Debetsaldo og kreditsaldo

Hver type konto har enten en debetsaldo eller en kreditsaldo.

Det betyder, at hver konto har sine egne regler for hvordan saldoen stiger eller falder.

På en konto med debetsaldo vil

  • Saldoen blive lavere ved en kreditpostering
  • Saldoen blive højere ved en debetpostering

Omvendt, på en konto med kreditsaldo vil

  • Saldoen blive højere ved en kreditpostering
  • Saldoen blive lavere ved en debetpostering

De fire kontotyper

Der er mange forskellige kontotyper og langt fra alle kontoplaner er ens. 

Men der er i denne sammenhæng i hvert fald fire kontotyper, du skal kende.

Aktivkonto – Denne konto har virksomhedens aktiver, som er de ting der skaber værdi for virksomheden. Det kan være inventar, kassebeholdning, varer og lignende. Det er en debetkonto, så øgninger i værdien skal posteres i debet. 

Passivkonto – Denne konto har virksomhedens passiver. Det er de poster, der finansierer aktiverne. Det er udeståender som gæld, kassekredit, skyldige beløb til leverandører og lignende. Dette er en kreditkonto

Indtægtskonto/Salgskonto – Denne konto registrerer værdien af de salg, du laver. Det er en kreditkonto, og øgninger af indtægter posteres derfor som kredit.

Udgiftskonto – Omvendt er dette pengene, der går ud. Det kan være omkostninger til markedsføring, værktøj eller materialer. Det er en debetkonto.

Aktiver og passiver er en del af balancen mens indtægter og udgifter er en del af resultatopgørelsen (driftskonto)

Eksempler på debet og kredit

Har du fået nok af regnskabsudtryk? Det kan vi godt forstå.

Her gennemgår vi et par eksempler der hjælper dig med at forstå, hvornår noget er debet og kredit.

Bogføring ved kontant køb

Lad os sige, at du er håndværker og køber en boremaskine til 400 kroner kontant. 

Så vil det se sådan her ud:

DebetKredit
Kasse400
Værktøj400

Da din kassebeholdning er et aktiv, og derfor en debetkonto, skal værdien af den reduceres med 400 og det gøres med en kreditering.

Da dit værktøj er en udgift, og derfor også en debetkonto, så skal der debiteres for at øge værdien.

Som huskeregel skal du altså altid bare følge pengene, og sørge for, at alle posteringer har mindst to ben – et i debet og et i kredit.

Tilføjer man moms, så kommer der dog et tredje ben på. Men det er  ikke meget mere besværligt.

DebetKredit
Kasse500
Værktøj400
Moms100

Bemærk at beløbene på hver side stemmer overens hvis man lægger det hele sammen.

Bogføring af kontant salg

Vi kan også tage et eksempel med omvendte fortegn. Et kontantsalg af nogle materialer, tømreren har liggende på lageret.

DebetKredit
Kasse500
Varelager400

Kassen forøges med en værdi på 400 kroner og skal derfor debiteres, mens inventaret skal krediteres.

Dette fordi der går værktøj ud af inventaret og penge ind i kassen. Begge er debetkontoer, så de skal hæves med debet og sænkes med kredit.

Med moms er det lige så enkelt som i det første eksempel.

DebetKredit
Kasse500
Varelager400
Salgsmoms100

Bogføring for dummies?

Måske sidder du og læser denne guide og tænker, at for en guide i bogføring til dummies, så er det ikke så nemt alligevel.

Bogføring er en hel videnskab for sig selv, og er ikke nødvendigvis noget alle bare lige kan kaste sig ud i. 

Har du tungen lige i munden og nogenlunde matematikkundskaber kan det sagtens lade sig gøre at lave dit eget regnskab helt perfekt.

Heldigvis, så har mange nye regnskabssystemer gjort det meget nemmere for dig.

Der bliver gjort mange ting automatisk, hvilket gør, du er sikker på at banken stemmer. Helt uden frygten for om du nu har debiteret noget, du skulle kreditere, eller omvendt. 

Vil du hellere bruge tiden på noget andet? Så find en bogholder eller revisor.